Henrik Ibsens skrifter

Jeg har i de sidste måneder været saa optagen af ​et nyt dramatisk arbejde, der først nu er blevet færdigt, at jeg aldeles ikke har havt nogen tid tilovers til besvarelse af indløbne breve, hvorfor jeg heller ikke forinden nu har set mig istand til at sende Dem nogle linjer i anledning af ​Deres skrivelse af 9. August.

Det vilde i en så travel tid have været mig en umulighed at modtage ​Deres manuskript til gennemlæsning for at afgive en motiveret betænkning over samme; alt dette vilde have optaget langt mere af min knappe tid, end jeg med min bedste vilje kunde afse. Heller ikke nu er det mig på nogen måde muligt at være Dem til tjeneste i denne sag. Vi står nu i begreb med at afrejse herfra, uden at jeg endnu med bestemthed kan sige, hvorhen rejsen går for det første. Kun så meget er sikkert, at vi må være i München i den første halvdel af Oktober.

Jeg har forøvrigt måttet gøre mig til en fast regel, ikke at optræde som mellemmand mellem Hegel og de forfattere, der ønsker noget forlagt af ham. Dette har jeg så meget lettere kunnet beslutte mig til, da jeg har erfaring for at en sådan mellemkomst aldeles ikke nytter til noget. Hegel har selv et overordentlig sikkert instinkt for, hvad der er ham tjenligt at udgive og hvad ikke; og at anmode ham om at tage andre hensyn er visst ikke Deres mening, ligesålidt som jeg vilde kunne bekvemme mig dertil.

Men, kære herr Paulsen, er det hensigtsmæssigt for Deres uddannelse og udvikling at blive liggende så længe i Paris? Jeg kan umulig tro det. Den franske literatur kan De lige så let studere andetsteds; og mange andre slags studier, der vil være Dem uomgængelig fornødne, såfremt De skal komme fremad, kan De langt lettere foretage i Tyskland. De bør rejse til München, være flittig der et helt år eller to, høre forelæsninger ved universitetet efter en bestemt, klar og overlagt plan. Intet bidrager således til et menneskes modenhed som at tilegne sig grundig kundskab i en eller anden retning. For Dem vilde de historiske videnskaber være det hensigtsmæssigste; De bør grundig studere ​kultur-, literatur- og kunsthistorie, og netop i disse fag har man i München fortrinlige professorer. Uden grundige historiske kundskaber er en forfatter i vore dage meget uheldig stillet; thi uden dem kan han kun højst ufuldkomment og overfladisk bedømme samtiden, menneskene, deres bevæggrunde og handlemåde.

Tænk nu over dette, og hvis det er Dem muligt, så kom til München i vinter. Med de bedste hilsener fra os alle